Magnus Heunicke
Forside Nyheder Links Billedarkiv Politik Om Heunicke Kalender Film og radio
  
Magnus Heunicke


Jeg er født og opvokset i Næstved, hvor jeg har gået på Kildemarksskolen og senere Næstved Gymnasium. Fritiden blev brugt på idrætsaktiviteter, især basketball, hvorfor jeg også tog et år på Gunslevholm Idrætsefterskole på Falster.

 

Efter gymnasiet arbejdede jeg et år som projektmedarbejder i Kommunernes Landsforening, hvorefter jeg var ansat halvandet år som kampagnekonsulent i DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Storstrøm Vestsjælland.

Begyndte på Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1998, og har siden 1999 været ansat på Danmarks Radio på TV-Avisen, Radioavisen, Christiansborgredaktionen og senest P4 i Næstved. Jeg er gift med Nina, og vi har sammen fået Ella i marts 2005 og Rakel i januar i 2008

 

Fritidsinteresser

 

Jeg har fulgt Næstveds fodboldhold siden 1980, hvor jeg som femårig så min første fodboldkamp, den såkaldte "Guldkamp". Derudover er der ikke noget bedre end at synke ned i biografsædet og se en god film - og jeg har set rigtig mange, siden jeg som ung gymnasieelev i fritiden blev ansat som "alt-mulig-mand" i BIO Næstved.

 

Mine venner vil nok med et noget anstrengt smil sige, at min hobby er sproget; den helt præcise betydning af et ord, hvordan man udtaler det og hvor de forskelige ord kommer fra. Det er nok lidt af en erhvervsskade fra mine 6 år som journalist i Danmarks Radio. I weekenderne forsøger at jeg at få tid til en fodbold- eller volleyballkamp med nogle gamle venner.

Magnus Heunicke - Folketingsmedlem - Tlf. 33374051 - email: smahe@ft.dk
©Copyright 2009 Mainpoint A/S. Alle rettigheder forbeholdes.